Opdateret 20/3-04 af Mikael
Kære Allesammen
Nu er vinteren slut og foråret er ankommet. Der er stadig meget brunt heromkring, men temperaturen er tit op på 20 grader; jeg sidder p.t. i shorts og med åben dør til haven. De lokale advarer dog om at vi ikke skal glæde os for tidligt, sidste år kom der en halv meter sne sidst i marts. Signe er netop hjemvendt fra en uge i Schweitz. Børnene og jeg har rigtig hygget os, men det har været lidt kedeligt om aftenen. Vi har vandret i downtown creek'en, vi har været på Toms Tavern og spise mange burgere, vi har været i svømmehallen adskillige gange. Igår var der forældremøde for Ingrid hos hendes klasselærer og ESL-lærer (English as a Second Language). De siger, at det går fantastisk godt for Ingrid. Miss Sheila, sagde at hun aldrig før havde haft en elev, der lærte engelsk så hurtigt. Det er noget der kan gøre en far glad! Peter er også rigtig god, Signe sagde at hun kan høre en stor forskel bare ved at have været væk i en uge. Jeg synes stadig ikke rigtig det er til at fatte, at de pludselig bare kan forstå alt hvad der bliver sagt. Jeg er især stolt over deres fine, rene amerikanske accent. Vi har brug for flere skræddersyede amerikanere i fremtiden...
Her følger nogle billeder:
Cirka 40 minuttes kørsel fra hvor vi bor er der et lille ski-område, med præpererede langrends
løjper og skiudlejning. Det koster 100 USD pr. gang, men de fem gange vi har været deroppe er
jo stadig meget billigere end en Norges-tur. Vi håber meget, at resten af vores ski-hold kan
komme med til Norge næste år og at de ikke ligger underdrejede i baby-bleer..!
Der er gode udsigter og fine bakker, men dog også mange træer. Man kommer ikke op i traditonel
højfjeld, nok mest fordi publikummet ikke er stort nok til at det kan løbe rundt økonomisk.
Ingrid fik et sy-sæt i julegave og har været meget optaget af at mestre kunsten. Hun tænker
meget på, at hun gerne vil kunne hjælpe sin mormor når hun kommer hjem. Indtil videre er det
blevet til en hjemmelavet nålepude og en lille pose.
Da det var rigtig vinter kunne jeg tit tage Peter på slæden når han skulle i pre-school. På
vejen hjem kom Ingrid til - en fin måde at brænde kalorier af på, især når de vil have mig til
at løbe hele vejen.
Og så til en AFSLØRING! Peters usynlige ven, Otto med bombeflyet, er endelig blevet afbildet.
Han har mange medaljer som I kan se. Han er også MEGET stor, de små gule tingester nederst til
højre er (fra højre til venstre): Boulder, København, Knudslyst og Jorden. Jeg kan godt lide den
måde Knudslyst prioriteres i den rækkefølge!
Peters morfar, Lasse, har jo sendt os adskillige helt fantastiske hjemmelavede bøger. De bliver
læst mange gange og børnene digter videre i deres lege og breve til Lasse.
Senest har Peter bygget et komplet
'Stærke Volmer' outfit. Det tog en hel uge, hvor han nærmest ikke talte om andet. Typisk Peter
at kaste sig ud i sådanne kæmpeprojekter. Han har også tegnet en 10 meter lang racer bane
med 18 biler. Han siger den er til Anders, men jeg skal på posthuset for at sende den da jeg
ikke aner hvormeget porto der skal på. Måske ender det med at vi overbringer den personligt.
Jeg tager stadig med Ingrid på field-trips, senest var vi i et sommerfulge museum. De havde
også andre hyggelige sager, bl.a. denne tarantula ved navne Rosie som man kunne få lov at holde.
Her sidder I+M i sommerfugle-haven. Vi har rødt på fordi vi havde hørt at det kunne sommerfuglene lide og
så kunne man være heldig at de landede på een. Det var dejligt at komme ind og se noget grønt
og føle noget fugtig luft. Fugt og grønt er har vi ikke så meget af ellers.
Min elegante kone! Kjolen er Ingrids og kommer fra Rumænien.
Efter speciel anmodning fra Rebecca og Thor (Ole og Mettes børn) følger hermed nogle billeder
af vores omfattende lego-arrangementer. Vi starter med rum-havnen, hvor man kan se et hjælpetårn
(bygget af is-pinde), en lille udgave af mars-rover'en, en Delta-raket, et Apollo månelandings-modul,
en Saturn V raket, et Apollo kommando-modul samt ISS rumstationen. Der har vist også sneget sig en
politibil og en blokvogn ind i forgrunden...
Vi fortsætter med Harry-Potter afdelingen, bemærk her Hogwarts toget samt Ron's forældres
bil. Siden dette billede blev taget har Peter for sine egne penge købt Harry Potter Edderkoppe-sættet
på e-bay. Signe er forresten gået helt amok med e-bay. Først var det ejendomsmægler-sider i DK, men
nu er det tøj, legetøj og sengetøj m.m. fra e-bay der er det helt store. Bare i den uge hun var væk
kom der tre pakker. Nogengange når vi skal afsted til et eller andet siger hun 'vent lige.... jeg skal
lige chekke status på min auktion' (på e-bay sættes tingene på auktion hvorefter det gælder om at
time sine bud optimalt for at få den rette pris).
Sidste stop er Belville landskabet med utallige utensilier. Signe forsikrer mig
om at vi ikke får problemer med at slæbe alt dette med hjem. Hmmm.....
Her vi på en af mine utallige, såkaldte 'dødsture'. Børnene hyler helt enormt når
jeg råber at nu skal vi på dødstur i bjergene men det ender som regel med at de har
de sjovt. Denne gang var det frygtelig koldt og blæsende, det fik turen til at virke
meget mere autentisk. Her kommer min elefanthue til god anvendelse, jeg fik den af min
svigermor.
Her holder vi fødselsdag for Peter, med hans bedste venner fra pre-schoolen. Fra venstre:
Signe, Xavier, Ingrid, Roberta - holdende Gabriel, Peter - bag Ingrids hånd (ahem), Gibson, Gibsons far, Shae, Shae's mor,
Gregory (Peters allerbedste ven!), Shae's storebror, Noah og Lynn (far til Xavier og Gabriel).
Det var Roberta og Lynn som havde inviteret os til et hyggeligt Halloween party i deres
super-fede hus (Lynn er patentadvokat).
Fra Gibson fik Peter et underligt akvarium med noget pulver i som skulle blive til
undersøiske (levende!) væsener. Vi har holdt meget øje med det, børnene råber begejstret -
men de voksne kan altså ikke se noget. Smart forretningskoncept.
Peter som robot. Når han leger med pigerne er deres ynglingsleg at Peter skal jage
dem rundt i haverne.
(Efter min mening) den foreløbige kulmination på Peters karriere som legobygger. En precis
1:10 kopi af Mars Exploration Rover, komplet med styrbare stereo kameraer, haz-cams, sammeklappelige
solpaneler, styrbare hjul, styrbar high gain antenne, rock abrasion tool, osv., osv. Peter byggede den, jeg fandt stumperne
frem. Peter synes også det var sjovt!
Hele livet herovre er jo ikke fest og farver, det meste er naturligvis hverdag. Som dokumentation herfor følger
et billede af den opstilling jeg har bygget for NIST. Er UV strålerne ikke fine?
Nu er det første dag i spring break, så vi har fri i elleve dage. Først kommer Oma
og farfar fra Houston og bagefter skal vi på super-camping dødstur i Utah. Ugen
efter kommer Christina (børnenes absolutte favorit) og John på besøg fra Californien.
Ak ja, livet er hårdt og fortravlet. Slut herfra! Vi savner jer så meget, så kvittér
for min web-opdatering med en lille mail.
Kærlig hilsen - Signe, Mikael, Ingrid og Peter
P.S. Merete! Hvornår skal du føde?!
Mikael (svlgrd@com.dtu.dk)
Signe (sba@dmi.dk)